Desværre holder blomster ikke for evigt. Men der er flere ting du kan gøre for at dine blomster får en længere holdbarhed. Husk at ingen blomster er ens og derfor varierer holdbarheden og håndteringen også. For at hjælpe dig på vej har vi samlet fire tips, som vil holde dine blomster friske og smukke – så længe som muligt!

1. Blade, stilke og vand 

Når du modtager din æske fra Hej Blomst, så start med at give stilkene et skråsnit på ca. 2-3 cm, med en skarp kniv eller grensaks. Gentag dette hver eller hver anden dag og skift samtidig vandet. Pas på du ikke gør stilkene flade, så har de sværere ved at suge vand til sig. Husk at vaske dine vaser grundigt, hver gang du skifter vand, og fjern også gerne bladene dertil, hvor vandet skærer på blomsten, så du undgår rådne blade i vandet og buketten ikke begynder at lugte dårligt. 

blomster
blomster

2. Vaser og temperaturer

Find det antal vaser du vil bruge til at samle dine buketter i og fyld dem med koldt, lunkent eller varmt vand fra hanen. En tommelfingerregel er, at løgblomster har det bedst i koldt vand, mens blomster med grenede stilke har det bedst i varmt vand. Blandede buketter kan med fordel sættes i lunkent vand – eller den temperatur som hovedblomsterne har bedst af. 

3. Skab din egen stil 

Fordel dine bundter og saml blomsterne i buketter som du synes, kun fantasien sætter grænser. Hvis du er til en tæt buket, kan du med fordel binde den med bånd, men er du mere til det lette look, kan du lade dem falde tilfældigt ud i vasen. Hvis du mangler inspiration til hvilke buketter du kan lave, er der masser af inspiration at finde på vores Instagram.  

blomster
blomster

4. Placer dine blomster korrekt

Tænk over hvor du stiller din fine buket. Blomster er ikke glade for alt for meget varme, så lad vær med st stille dem direkte i solen, nær en radiator eller varm lampe. Stil gerne blomsterne køligt om natten for bedst holdbarhed. Undgå at stille din buket tæt på en frugtskål. Nogle frugter udskiller stoffet ethylen, der for blomster til at springe hurtige ud. 

Nyd nu dine skønne blomster og design evt. nye buketter løbende.

Taber dine blomster blade?

Hvis dine blomster begynder at tabe blade, er det et tegn på at de er ved at afblomstre. Fjern derfor de blomster i buketten der er ved at afblomstrer. Så undgår du at de visne blomster påvirker resten af buketten.

Husk, at blomster er et lille stykke af naturen, som nu er i dit hjem, så du må ikke forvente at de holder i evigheder. Hvis du passer godt på dine blomster, kan de typisk holde syv til ti dage.

 

Bestil dit næste blomsterabonnement HER og følg med på vores Instagram og Facebook hvor vi løbende deler blomstertips og tricks.