Findes der noget bedre end at pynte hjemmet med fine blomster? Vi elsker at forevige blomsters liv og bruge dem kreativt! En måde at gøre det på er at forvandle dine friske blomster til evighedsbuketter, hvilket er blevet en stor trend i boligindretningen gennem de sidste par år. Udover at pynte kræver tørrede blomster ingen pasning og pleje, så frygt ej hvis du ikke er typen der har grønne fingre. Men hvilke blomster kan man så bruge? Nogle typer af blomster egner sig bedre end andre til at blive forvandlet til evighedsbuketter.

Som udgangspunkt er blomster der ikke indeholder så meget vand bedst til tørring. Det kan f.eks. være brudeslør, tidsler og lavendler, men du kan også bruge protea-blomster og hortensiaer. Vi guider dig til hvordan du kan lave din egen evighedsbuket og dermed forlænge dine blomsters liv og få mere glæde af dem. 

Lav din egen evighedsbuket

 

Når dine blomster begynder at tørre ind, så hæld vandet fra. Du kan med fordel spraye lidt hårlak på blomsterne, så holder de bedre på farven og bladene. Nu kan du tørre din buket på to måder -Lad dem stå i vasen til de er helt tørret ind eller hænge dem op med hoved ned af et tørt, lunt og mørkt sted. Det bedste er at samle buketten imens blomsterne er friske, så er de nemmere at skille ad. Det tager omkring 14 dage, før blomsterne er tørret helt.

Skab en smuk kontrast til din evighedsbuket ved at tilføje et par friske blomster. Det giver et friskt pust og løfter din buket. Og så behøver du ikke at udskifte alle blomster på samme tid, samtidig med du kan ændre looket på din buket. 

Evighedsbuket

Slip kreativiteten løs

 

Der er mange måder at være kreativ på med tørrede blomster! Du kan presse dem og bruge dem til kort eller ramme dem ind så de kan pynte på væggen i stedet for et billede. Kun fantasien sætter grænser. Alt sammen noget der også er sjovt for børnene at være med til.

Du kan give dine tørrede blomster et endnu længere liv, ved at genbruge dem i efterårs eller juledekorationer. De tørrede blomster pynter også fint i borddækningen enten med stilken eller kun blomsterknopper spredt ud over bordet.

 

Pressede blomster

 

Tag et par af dine yndlings blomsterhoveder og læg under pres i eller under en tung gammel bog. Papiret suger alt væden fra blomsterne og  efter et par dage kan du finder du blomsterne frem igen, og så er de klar til at blive brugt. Lav fine og personlige dekorationer med dine tørrede blomster. Du kan lime blomsterne på et kort eller indram dem i en flot ramme og giv dit hjem et poetisk udtryk, med hjemmelavet blomsterkunst. 

Tip: Hvis du vil slippe for at have blomster liggende under noget tungt, kan du købe en blomsterpresse. Søg efter blomsterpresse på google, der er mange webshops der sælger dem.  

 

Spar 20% på din første kasse friske blomster. Bestil den HER! Følg os på Instagram og Pinterest for flere blomstertips og tricks!